Vik og jeg er blevet enige om at holde pause på bloggen. Vi vil stadig bruge vores Tumblr, men vores liv er så travlt at det kan være svært at nå det hele.
Lektier, arrangementer til at samle penge ind til studietur, afleveringer, manglende penge, stress og alt det man gerne vil nå, men ikke sker.
Vi vender tilbage efter en kort pause. Tjek vores Tumblr ud, og hav det fedt.
Okay måske ikke den perfekte opskrift, men her er nogle tips til at bestå dine fremtidige tests:
Den mundtlige:
- Som regel er der er forberedelsestid efter man har trukket sit emne, så derfor er det ikke nødvendigt at kunne alt stoffet i hovedet inden - dermed ikke sagt at man ikke skal læse op på stoffet.
- Læs op, så du føler du forstår det - læs også gerne lidt ud over stoffet - læs om forfatteren/kunstneren, stolretningen og få nogle gode fagtermer på plads - de giver altid pluspoint, hvis du altså forstår at bruge dem rigtigt.
- Når du er til forberedelse, spild ikke tiden, men læs grundigt igennem hvad du skal og start ud fra det - vær sikker på, at du dækker hvad du skal besvare - resten kan du fylde på hvis du får tid og det kommer i en sammenhæng.
- Husk at styre samtalen!! Men vær opmærksom på hvad du bliver spurgt om og svar og fortsæt så selv derfra, hvis du kan.
Den skriftlige:
- her er det vigtigt du husker at læse op og har styr på fagtermer, måder at skrive de forskellige stile osv. Du har som regel ingen hjælpemidler.
- i dansk - brug ikke tid på at læse alle de forskellige opgaver igennem, men vælg hurtigt og læs kun den igennem. Læs den grundigt igennem!! Og gør dig klart hårvand der skal besvares.
- læs teksten (måske flere) igennem et par gange og noter ned, hvad der kan skrives i stilen - lav en disposition.
- skriv løs til at starte med - det er bedre at få skrevet noget end at aflevere ingenting. Brug bagefter tid på at pudse stilen af.
- forsøg at blive færdig i god tid - der vil være kø ved printeren og det kan give stress, når læreren konstant minder dig om den tid du har tilbage, hvis du ikke er færdig.
Fælles for dem begge:
- tag tøj på, som du føler dig tilpas i: blå plejer at give et roligt og troværdigt indtryk, så den farve er god til den mundtlige prøve. Til den skriftlige, tag tøj på, som du kan sidde i i flere timer uden at føle ubehag.
- ha' styr på alt det praktiske: tidspunkt, hvad man må have med/ikke have med.
- husk at tisse af!!!
- læs op til prøverne, men fortvivl ej hvis du ikke føler dig 100% klar - som regel er det bare nerver - nervøsitet hjælper som regel også med at give en bedre præstation.
- træk vejret og slap af - det er ikke et spørgsmål om liv og død uanset hvad!!!!
Tipsene er måske ikke så relevant lige nu, men de er gode at have.
Til sidst vil jeg dele et musikklip fra musicalen Wicked, som jeg endelig fik set da jeg var i London (og som har ti års jubilæum i dag!!!)
I får bare cd versionen, da der er mange forskellige live versioner. Sangen minder mig om afslutningen på efterskolen - så trist.
Jeg vil virkelig undskylde for den manglende aktivitet, men jeg har ligget syg og kæmpet med et par afleveringer.
Jeg håber i alle har haft en god ferie, det har jeg i hvert fald! Jeg oplevede en masse og er også fyldt 18. Så nu er jeg åbenbart voksen, eller noget.
Lige et tip med på vejen: lav dine opgaver helt færdige! Det der med at ave en hel masse løse ender kan ende i at man bliver utroligt stresset.
Glædelig efterårsferie til alle (forhåbentlig er I alle heldige og har ferie)
I øjeblikket befinder jeg mig i London, så indlægget bliver kort.
Jeg blev endelig færdig med DHO igår, så jeg er så glad og lettet. Nu forsøger jeg bare at slappe af og glemme alt om opgaven, indtil den bliver leveret tilbage - den tid den sorg.
En ting jeg lærte mens jeg skrev opgaven - skal man skrive opgaven med halvanden (1,5) linjeafstand, så start med at skrive den med den afstand! Normalt foretrækker jeg at skrive med normal linjeafstand og ændrer det senere, når jeg er færdig. Men skal man skrive flere end fire sider og der er et maximum, så skal sætte det. Med det samme!
Her er grunden: skriver man ca. fire sider med normal afstand, bliver det også ca. fire sider med halvanden linjeafstand. Men skriver man fem bliver de pludselig til otte!! Og min veninde havde skrevet otte sider, som så blev til 14 eller noget i den stil!
Hvis der er en ting jeg virkelig hader, så er det at være syg. Og syg er hvad jeg har været de sidste par dage. Ja jeg har faktisk været syg siden lørdag.
Ved I hvad et par sygedage gør ved dit fravær? Jeg synes mit er eksploderet her på de sidste par dage.
Så nu går turen til lægen. Jeg sidder faktisk i bussen på vej derhen nu. Og jeg skal ovenikøbet have taget en blodprøve.
Så ikke nok med jeg er syg og mit fravær eksploderer, jeg skal også stikkes i. Det er ikke rigtig min dag idag.
Men et godt råd er at give dig selv tid til at være syg. Det lyder måske lidt fjollet, men her på det sidste har jeg bare tænkt: "jeg har ikke tid til at være syg". Men ligemeget hvor travlt du har, bliver du ikke hurtigere frisk af at stresse sig selv.
Seriøst tiden går hurtigt!
Vi er allerede i oktober og inden længe er det efterårsferie. Ikke at jeg klager, men nogle gange føler jeg det hele går lidt for hurtigt?
Ligesom Tine er jeg også mere eller mindre arbejdsløs - eller jeg har mine sidste to vagter denne weekend og derefter må jeg leve på SU og de få penge jeg har tilbage fra min løn.
I øjeblikket sidder jeg konstant med min DHO, men jeg føler ikke rigtig jeg kommer nogen vegne? Hvis der er nogen af vores læsere, der er fantastisk gode til retoriske analyse - såsom argumentationsanalyse og sådan eller har en stor interesse i Martin Luther King og hans tale "I have a dream", så er det nu du/i skal give jer til kende!! Jeg har brug for hjælp!
I dag vil jeg dele en vine (hedder det en vine....??) som min klassekammerat viste mig i dag. Jeg lå flad af grin i ti minutter (hun blev ved med at spille den om og om igen hele tiden) sammen med nogle af de andre fra klassen. Håber I finder den ligeså sjov.
Så kom dagen. Fra i dag d. 1/10 er jeg blevet fyret fra Super Brugsen. Årsag: Jeg fylder 18 om 16 dage, hvilket jeg stadig ikke rigtig kan forstå (jeg er jo ikke et voksent menneske!!).
Jeg tror egentlig at det er fint nok at jeg ikke har noget arbejde længere. Det betyder jeg kan fokusere på 2g, og det tror jeg er rigeligt for nu. Men hvem ved, pengene løber vel også snart op.
Men d. 1. betyder også lønningsdag, lækkert! Jeg har virkelig gået og ventet på den her lønseddel et stykke tid. Så indtil videre er det ikke hårdt at være arbejdsløs.
Jeg håber i også følger bare lidt med på vores Tumblr
(http://www.tumblr.com/blog/dontstudyhardstudysmart)
Vi gør i hvert fald vores for at den bliver lækker at tjekke ud bare engang i mellem.