Translate

tirsdag den 5. november 2013

Pause!

NYT NYT NYT!
Vik og jeg er blevet enige om at holde pause på bloggen. Vi vil stadig bruge vores Tumblr, men vores liv er så travlt at det kan være svært at nå det hele.
Lektier, arrangementer til at samle penge ind til studietur, afleveringer, manglende penge, stress og alt det man gerne vil nå, men ikke sker. 
Vi vender tilbage efter en kort pause. Tjek vores Tumblr ud, og hav det fedt.

- Tine out!

onsdag den 30. oktober 2013

Sådan består man en test

Okay måske ikke den perfekte opskrift, men her er nogle tips til at bestå dine fremtidige tests:

Den mundtlige:
- Som regel er der er forberedelsestid efter man har trukket sit emne, så derfor er det ikke nødvendigt at kunne alt stoffet i hovedet inden - dermed ikke sagt at man ikke skal læse op på stoffet. 
- Læs op, så du føler du forstår det - læs også gerne lidt ud over stoffet - læs om forfatteren/kunstneren, stolretningen og få nogle gode fagtermer på plads - de giver altid pluspoint, hvis du altså forstår at bruge dem rigtigt.
- Når du er til forberedelse, spild ikke tiden, men læs grundigt igennem hvad du skal og start ud fra det - vær sikker på, at du dækker hvad du skal besvare - resten kan du fylde på hvis du får tid og det kommer i en sammenhæng. 
- Husk at styre samtalen!! Men vær opmærksom på hvad du bliver spurgt om og svar og fortsæt så selv derfra, hvis du kan. 

Den skriftlige:
- her er det vigtigt du husker at læse op og har styr på fagtermer, måder at skrive de forskellige stile osv. Du har som regel ingen hjælpemidler. 
- i dansk - brug ikke tid på at læse alle de forskellige opgaver igennem, men vælg hurtigt og læs kun den igennem. Læs den grundigt igennem!! Og gør dig klart hårvand der skal besvares. 
- læs teksten (måske flere) igennem et par gange og noter ned, hvad der kan skrives i stilen - lav en disposition. 
- skriv løs til at starte med - det er bedre at få skrevet noget end at aflevere ingenting. Brug bagefter tid på at pudse stilen af. 
- forsøg at blive færdig i god tid - der vil være kø ved printeren og det kan give stress, når læreren konstant minder dig om den tid du har tilbage, hvis du ikke er færdig. 

Fælles for dem begge:
- tag tøj på, som du føler dig tilpas i: blå plejer at give et roligt og troværdigt indtryk, så den farve er god til den mundtlige prøve. Til den skriftlige, tag tøj på, som du kan sidde i i flere timer uden at føle ubehag. 
- ha' styr på alt det praktiske: tidspunkt, hvad man må have med/ikke have med. 
- husk at tisse af!!!
- læs op til prøverne, men fortvivl ej hvis du ikke føler dig 100% klar - som regel er det bare nerver - nervøsitet hjælper som regel også med at give en bedre præstation. 
- træk vejret og slap af - det er ikke et spørgsmål om liv og død uanset hvad!!!!

Tipsene er måske ikke så relevant lige nu, men de er gode at have. 

Til sidst vil jeg dele et musikklip fra musicalen Wicked, som jeg endelig fik set da jeg var i London (og som har ti års jubilæum i dag!!!)

I får bare cd versionen, da der er mange forskellige live versioner. Sangen minder mig om afslutningen på efterskolen - så trist. 

Stay Smart
Vik


fredag den 25. oktober 2013

Efter efterårsferie

Så er ferien slut og den første uge er gået.
Jeg vil virkelig undskylde for den manglende aktivitet, men jeg har ligget syg og kæmpet med et par afleveringer. 
Jeg håber i alle har haft en god ferie, det har jeg i hvert fald! Jeg oplevede en masse og er også fyldt 18. Så nu er jeg åbenbart voksen, eller noget. 

Lige et tip med på vejen: lav dine opgaver helt færdige! Det der med at ave en hel masse løse ender kan ende i at man bliver utroligt stresset. 

Anyways, jeg vil smutte igen.
-Tine, out!

lørdag den 12. oktober 2013

Færdig og fri

Så kommer der lige et hurtigt indlæg fra mig. 

Glædelig efterårsferie til alle (forhåbentlig er I alle heldige og har ferie)

I øjeblikket befinder jeg mig i London, så indlægget bliver kort. 

Jeg blev endelig færdig med DHO igår, så jeg er så glad og lettet. Nu forsøger jeg bare at slappe af og glemme alt om opgaven, indtil den bliver leveret tilbage - den tid den sorg. 

En ting jeg lærte mens jeg skrev opgaven - skal man skrive opgaven med halvanden (1,5) linjeafstand, så start med at skrive den med den afstand! Normalt foretrækker jeg at skrive med normal linjeafstand og ændrer det senere, når jeg er færdig. Men skal man skrive flere end fire sider og der er et maximum, så skal sætte det. Med det samme!
Her er grunden: skriver man ca. fire sider med normal afstand, bliver det også ca. fire sider med halvanden linjeafstand. Men skriver man fem bliver de pludselig til otte!! Og min veninde havde skrevet otte sider, som så blev til 14 eller noget i den stil!

God ferie til alle

Stay Smart
Vik

onsdag den 9. oktober 2013

Sygedage

Hvis der er en ting jeg virkelig hader, så er det at være syg. Og syg er hvad jeg har været de sidste par dage. Ja jeg har faktisk været syg siden lørdag. 
Ved I hvad et par sygedage gør ved dit fravær? Jeg synes mit er eksploderet her på de sidste par dage. 
Så nu går turen til lægen. Jeg sidder faktisk i bussen på vej derhen nu. Og jeg skal ovenikøbet have taget en blodprøve. 
Så ikke nok med jeg er syg og mit fravær eksploderer, jeg skal også stikkes i. Det er ikke rigtig min dag idag.
Men et godt råd er at give dig selv tid til at være syg. Det lyder måske lidt fjollet, men her på det sidste har jeg bare tænkt: "jeg har ikke tid til at være syg". Men ligemeget hvor travlt du har, bliver du ikke hurtigere frisk af at stresse sig selv. 

- Tine out!

torsdag den 3. oktober 2013

Oktober og pingviner

Seriøst tiden går hurtigt!
Vi er allerede i oktober og inden længe er det efterårsferie. Ikke at jeg klager, men nogle gange føler jeg det hele går lidt for hurtigt?

Ligesom Tine er jeg også mere eller mindre arbejdsløs - eller jeg har mine sidste to vagter denne weekend og derefter må jeg leve på SU og de få penge jeg har tilbage fra min løn.

I øjeblikket sidder jeg konstant med min DHO, men jeg føler ikke rigtig jeg kommer nogen vegne? Hvis der er nogen af vores læsere, der er fantastisk gode til retoriske analyse - såsom argumentationsanalyse og sådan eller har en stor interesse i Martin Luther King og hans tale "I have a dream", så er det nu du/i skal give jer til kende!! Jeg har brug for hjælp!

I dag vil jeg dele en vine (hedder det en vine....??) som min klassekammerat viste mig i dag. Jeg lå flad af grin i ti minutter (hun blev ved med at spille den om og om igen hele tiden) sammen med nogle af de andre fra klassen. Håber I finder den ligeså sjov.
Lige noget for Tine Pingvin

Stay Smart
Vik

tirsdag den 1. oktober 2013

Arbejdsløs lønningsdag

Så kom dagen. Fra i dag d. 1/10 er jeg blevet fyret fra Super Brugsen. Årsag: Jeg fylder 18 om 16 dage, hvilket jeg stadig ikke rigtig kan forstå (jeg er jo ikke et voksent menneske!!).
Jeg tror egentlig at det er fint nok at jeg ikke har noget arbejde længere. Det betyder jeg kan fokusere på 2g, og det tror jeg er rigeligt for nu. Men hvem ved, pengene løber vel også snart op.



Men d. 1. betyder også lønningsdag, lækkert! Jeg har virkelig gået og ventet på den her lønseddel et stykke tid. Så indtil videre er det ikke hårdt at være arbejdsløs.

Jeg håber i også følger bare lidt med på vores Tumblr
(http://www.tumblr.com/blog/dontstudyhardstudysmart)
Vi gør i hvert fald vores for at den bliver lækker at tjekke ud bare engang i mellem.

- Tine, out!

mandag den 30. september 2013

Bare overlev

Det er rimelig meget mit mantra indtil efterårsferien! DHO skal bare være færdig og så er det afslapning!
Desværre er jeg blevet ramt af inspiration de her dage og jeg har fundet nogle nye podcasts at lytte til - så DHO går langsomt.... Altså!

Håber I andre har det nemmere med at fokusere for det virker! At holde fokus skubber virkelig arbejdet i gang - jeg fokuserer igen i morgen - det er et løfte!

Husk at tjekke tumblr bloggen ud og følg den! Del den med folk!

Hvis du har lidt tid tilovers så tag og lyt til denne meget inspirerende tale af  Jacqueline Emerson (det er hende, der spiller Foxface i The Hunger Games)
Helt klart én af de bedste jeg har hørt - ikke at jeg har hørt særlig mange taler....

Stay Smart
Vik

fredag den 27. september 2013

Sygedag

Øv øv øv. Sygdom er aldrig en god ting, men det er desværre ikke noget man selv kan styre. Ellers ville jeg i hvert fald ikke ligge her. 
Jeg føler slet ikke jeg har tid til at være syg, men det er det vist ikke noget der hedder lige nu. Jeg kan ikke rigtig gøre så meget andet end at ligge her, under min dyne og se Gossip girl. 
Jeg har prøvet at lave lektier, men jeg fik hovedpine af det... 
Så jeg opgiver og håber det snart er overstået! 

-Tine, out!

onsdag den 25. september 2013

Hårdt program, store ambitioner og kort levetid

Hvem har to afleveringer, en DHO og tre uger tilbage til efterårsferie (og et stadigt manglende kørekort....) MIG!!!!  
Jeg forsøger virkelig at få lavet lidt af det hele i løbet af dagen, men det er en lille smule svært i den her tid.... Fokus ryger ret nemt.....

Måske har det noget at gøre med min nyeste opdagelse: Agents of S.H.I.E.L.D!!!! En ny tv-serie af ingen ringere end Joss Whedon - har både været inde over tv-serien Buffy: the Vampire Slayer og the Avengers (den der film med superhelte som Iron Man, Thor og Captain America) og Agents of S.H.I.E.L.D foregår i samme univers som the Avengers! Ikke dårligt! Tv-serien havde premiere i går og i dag fik jeg set den første episode - det var som en meget kort film, men med manglende information og løse ender - som en god tv-serie, der bygger op til en masse gode ting! 

På skolesiden er der ikke så meget nyt under solen, bare fyldt med kedelige timer og afleveringer og lektier.... 
Et godt tip - hvis I nogensinde bliver spurgt hvornår et maleri er malet (og det skal males i impressionistsisk stil af malere som Monet, Renoir eller Caillebotte) så er chancerne får at det er malet i 1870 næsten lig 100! Bare lige et dagens ret ubrugelige tip. 

Husk at tjekke vores tilsvarende tumblr ud, som er fuldt med mere eller mindre seriøs skolerelaterede ting, men også andre ting - i øjeblikket er der efterårstema. 

Stay Smart
Vik

mandag den 23. september 2013

Gråt og koldt

Det er godt nok blevet efterår. Det er gråt, det blæser.
Er jeg den eneste der savner sommer?
Det tror jeg ikke.
Jeg tror de fleste af os godt kunne bruge noget mere af det her:


Især når man finder en artikel som den her:
Politiken: Priser i fald: Her er 15 solferier til under 2000 kr
(http://politiken.dk/turengaartil/afbudsrejser/ECE1727935/priser-i-frit-fald-her-er-15-solferier-til-under-2000-kroner/#t=tgtzoneleft)

Jeg drømmer i hvert fald væk når jeg kigger ud på en grå, overskyet september himmel.
Vi har tænkt os at have et efterårstema på vores Tumblr:
http://www.tumblr.com/blog/dontstudyhardstudysmart

September er ved  at gå på held, og med det min arbejdsløshed. Jeg bliver fyret d. 1/10, da jeg fylder 18 i oktober. Yay! En god ting ved efterår. Og efterår er jo ikke kun en dårlig ting.

Her er mine top 5 ting ved efterår:
1) Lune sweaters
2) Varm kakao
3) Film og dyne tid
4) Min fødselsdag
5) Nedtælling til jul

Lad os se frem til et efterår fyldt med, hyggelige eftermiddage under dynen med gode film og serier.
Selvom det måske ikke er det mest realistiske, når man tænker på hvor mange lektier der er for tiden.

- Tine, out!

søndag den 22. september 2013

Travl, travlt, travlere

Nu sidder jeg så her i min seng og skynder mig at skrive et indlæg inden jeg sover. Skyldfølelsen over ikke at have skrevet et indlæg i meget laaaaaang tid er ved at tage overhånd.... Jeg må se at gøre noget ved mit skema, så jeg kan få tid til at blogge regelmæssigt. 

Men i hvert fald, når folk siger til jer at 2.g er det hårdeste, så tag deres ord for gode varer!! Jeg fæle jeg har det virkelig hårdt, men måske er jeg bare kommet skævt fra start, hvem ved?
Men man må bare bide tænderne sammen, for på et eller andet tidspunkt skal det hele jo nok blive bedre. 

Nu vil jeg skynde mig at sove, fire moduler i morgen og bagefter teori. 
Godnat
Stay Smart
Vik

mandag den 16. september 2013

Op- og nedturs mandag

Mandag. Hvorfor er det at mandag altid er sådan en tung dag?
Det er lige meget hvor mange moduler man har, man kan være sikker på at mandag er en hård dag.

Jeg har haft en skøn weekend. Jeg har holdt fest (en lidt for tidlig fødselsdag) og haft besøg af en masse dejlige mennesker, deriblandt Vik.

Men i dag har godt nok været en lang dag. Jeg har været så træt. Oveni det har jeg lavet en hel masse lektier, for vi har både en stor dansk og engelsk opgave til de næste par dage, for ikke at nævne fransk, kemi og dag-til-dag lektierne. Puhaaa, det kan virkelig tage pusten fra en.

Men der har også været gode ting ved denne mandag. Efter skole tog jeg ned i byen og spiste med min kæreste. Selvom det bare var et par timer man var væk, kan det virkelig være et energi boost og kan give en følelse af at man også har andet i livet end skole og lektier.
Forkælelse er sådan en god ting!

Vik og jeg har fået skudt vores Tumblr godt igang, og den kører faktisk ret godt. Hvis i vil tjekke den ud kan i gøre det på: http://www.tumblr.com/blog/dontstudyhardstudysmart

Selvom jeg/vi går en lang uge i møde, skal vi huske at nyde det gode, så som en tur ude og spise, en dag hvor man måske kan sove lidt længere, et aflyst modul eller lidt selvforkælelse.

- Tine, out!

torsdag den 12. september 2013

Stresset som aldrig før....

Tæller man alt hvad, der stod, som der krævede en aflevering igår med, så var tallet fire....
Tæller man alle de dage hvor min sengetid er blevet forhindret og bare blevet senere og senere sammen, så er tallet syv....

Det lyder måske ikke af så meget, men at se frem til en weekend på Fyn og med to afleveringer og en begyndende DHO, så er det ligesom svært at blive ved med at bevare fatningen.....

Men alt er nu ikke helt skidt, for nu mødes Tine og jeg snart!! Det er så lang tid siden sidst og vi skal fejre Tines 18-års!! Hurra, hvor jeg glæder mig.

Men pga. af så mange afleveringer og minimal tid (hurra for fjerdemoduler) har det været svært at fastholde en fokus-på-kun-én-ting-af-gangen-strategi, så lad os vente med at opdatere på den.

Til sidst vil jeg lige dele en lidt plat, men ret hyggelig side, hvis man lige synes man skal have gendannet sit håb for menneskeheden eller noget i den stil http://www.givesmehope.com

Og husk at tage et kig på vores tumblr: http://dontstudyhardstudysmart.tumblr.com som stadig er under opbygning

Stay Strong
Vik

tirsdag den 10. september 2013

Hjælpemidler

I dag havde vi besøg i klassen. Et besøg der viste sig at være noget jeg ville have ønsket var sket meget før. Vi fik besøg af en mand, som snakkede med os om restudy.dk
Denne hjemmeside er hjælp til studerende på gymnasier. Vi på Svendborg gym er så heldige, at skolen betaler licensen. 
Denne sidde har hjælpe-/undervisningsvideoer til, stort set, alle fag. Jeg har endnu ikke fået den brugt så meget, men jeg tror virkelig at jeg kommer til det fremover!
Jeg håber at denne sidde kan hjælpe andre end mig.

Lige inden jeg slutter vil jeg opfordre til at gå ind på vores splinter nye Tumblr. http://www.tumblr.com/blog/dontstudyhardstudysmart

- Tine, out!

torsdag den 5. september 2013

Fokus er nøglen (måske)

Det er nok ikke muligt allerede nu, at sige, at det med at fokusere det holder. Men måske er der noget om det. I dag sad jeg i hvert fald og fokusere (mere eller mindre) på min dansk fremlæggelse og fik den klaret på omkring to timer. Jeg vil fortsætte med at forsøge at fokusere og opdatere jer løbende. 

Der er ikke så meget andet at fortælle udover, at jeg går en meget travl tid i møde, så vidt jeg kan regne ud. Men det skal nok gå (håber jeg) og så er der ikke lang tid til fejring af Tines 18-års fødselsdag! Hurra! Så mødes vi endelig igen. 

Stay Smart
Vik

tirsdag den 3. september 2013

En lille hurtig en

Som Vik har nævnt er vi jo nu kommet på Tumblr. Det er lidt noget nyt for mig, i hvert fald mere end for Vik, men vi gør vores bedste for at gøre det fedt og relevant.
http://www.tumblr.com/blog/dontstudyhardstudysmart
Her i løbet af de næste par dage har vi også tænkt os at komme på twitter.
Så det er en tid fyldt med nye tiltag!

Hvis der er nogen der har nogle forslag, eller noget de gerne vil se på enten Tumblr, her eller twitter når vi når så langt, må i rigtig gerne skrive det til os. Vi vil rigtig gerne høre fra jer, og forbedre os.

Det her indlæg bliver et kort et af slagsen, men jeg vil gerne slutte af med et citat som forhåbentlig kan motiverer os alle til skole, selv på en kold og grå september dag som idag.

Education is the most powerful weapon which you can use to change the world.
—  Nelson Mandela

- Tine, out!

mandag den 2. september 2013

Nye ting

Så er det blevet efterår og sikke dog et vejr! Man kan virkelig mærke efteråret. Forhåbentlig bliver det ikke ved, det er altså lige en lidt for brat omvæltning.....

Men i dag lykkedes det så endelig: Tine og jeg fik mulighed for at snakke om bloggen og de videre planer frem.

Ikke nok med at en Twitter er i gang med at blive skabt, er der nu også en officiel tumblr blog (http://dontstudyhardstudysmart.tumblr.com) at følge, så synes du om indholdet her, men glemmer at tjekke dagligt, så kan du nu bare følge tumblr bloggen, hvor der både vil blive lagt indlæg og links til denne blogs indlæg, men også en masse andet godt vil komme op på tumblr bloggen - Tine og jeg har tænkt os at starte med en back to school fashion (vi ved godt det er lidt sent...) reblog, så har du et fedt back to school outfit, så del det med os og vi vil vise det på bloggen! Ikke nok med mode, så vil der også være små feel good posts og andet godt, men alt sammen skolerelateret - mere eller mindre.
http://dontstudyhardstudysmart.tumblr.com

http://dontstudyhardstudysmart.tumblr.com
Så nu efter jeg er færdig med dette indlæg vil jeg gå til tumblr og begynde at reblogge ind på den nye blog, jeg ender nok med at lave en kø, så bloggen kan passe sig selv.
Bloggen vil hovedsageligt være på engelsk ligesom på twitter, men disse indlæg vil blive delt på bloggenog de er jo stadig på dansk.
http://dontstudyhardstudysmart.tumblr.com

Udover blog har jeg også noget andet jeg vil dele med jer.
Faktisk to ting!
Den første er ikke så skolerelateret og mere bare en dum ting, som I kan tænke over. Sammen med en kollega har jeg besluttet mig for ikke at spise slik, kage, chips, småkager og alt muligt andet godt og heller ikke drikke sodavand indtil d. 1. december. Det har nu ikke så meget at gøre med ikke at spise sukker og slankekur og sådan noget, mere bare en challenge, som vi vil se om vi kan holde.
Det er ret interessant at opleve hvordan ens krop opfører sig og man opdager hvor afhængig man egentlig er af søde sager - og man får også sat sin selvbeherskelse (jeg kan ikke helt huske det rigtig ord lige nu.. så jeg beder til det alligevel giver mening) sat på en prøve.
Hvis du skal prøve at gøre det samme, vil jeg anbefale at gøre det over minimum to uger, for i hele den første uge skal du og din krop vænne sig til tanken om nul søda sager og det er først i anden uge du ikke føler noget behov.

Den anden ting er mere vigtig og skolerelateret. Et lille tip min far gav mig her til aften.
Det kan være hårdt med al den skolearbejde og det kan være svært at finde tid til det hele. Så det kan være en god idé at tage etaper af arbejde. Hvis man nu lige slapper af en time efter man er kommet hjem og derefter slukker for facebook, mobil og alt det andet i måske halvanden time, hvor man så arbejder totalt intensivt og fokuseret. Så kan man slappe af i en halvtimes tid eller noget og så måske intensivt arbejde i en time. Så måske aftensmad. og så måske lige en sidste time og så afslapning.
Jeg ved ikke om det hjælper, men jeg synes det er værd at prøve. Jeg vil i hvert fald prøve det i løbet af de næste par dage og så skal jeg nok vende tilbage til jer med svar og resultater.

Husk at tjekke tumblr bloggen ud allerede i aften! Den er stadig under konstruktion, men indholdet fejler intet. http://dontstudyhardstudysmart.tumblr.com

Stay Smart
Vik

onsdag den 28. august 2013

Lagkage, landlig idyl og SPÆNDENDE NYT!



Vi har alle brug for en pause fra skole engang i mellem. Især fra 2.g. Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med, men man kan jeg kan godt mærke vi er startet op igen. Der er lektier, afleveringer og nye timer.

Men i dag havde en af mine veninder fødselsdag. (Hvis du læser det her, TILLYKKE IGEN SØDE!!). Så jeg har været til fødselsdag med boller og lagkage.
Hun bor forresten på en går, så jeg har både sagt hej til killinger, kalve, køer og heste.
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har set en kalv! De er simpelthen så nuttede!
(Ja, jeg var helt inde og sige hej, og nej, det kan ikke anbefales at gøre i hvide shorts)
Det har været så rart med en eftermiddag, der ikke handlede om lektier eller arbejde.

Det kan varmt anbefales til alle at holde en eftermiddag fri engang imellem. Bare til at slappe af, komme lidt væk fra det hele og kople af. Man skal selvfølgelig ikke gøre det når man har en kæmpe stor aflevering hængende, men det kan give en en følelse af at være knap så stresset.

Nu til noget spændende nyt!!!!
Vik og jeg har besluttet os for at lave en twitter! På den måde kan vi komme mere i kontakt med folk der læser bloggen, og det er en nem, ny måde at opdatere på.
Vi glæder os rigtig meget, og håber at det vi kan gøre det endnu bedre!

Vi skal lige have snakket de sidste detaljer på plads om twitter, så som sprog (vi regner med det bliver på engelsk) og sådan noget. Men mon ikke det bliver snart!

- Tine, out!

onsdag den 21. august 2013

Godt i gang igen

Så har vi efterhånden været i gang i en uge nu og det har været overraskende nemt at falde tilbage i den gamle rytme igen. Men nu er afleveringerne ikke helt startet endnu og jeg har en idé om, at min alt for arbejdsfyldte sommerferie har gjort overgangen fra sommerferie til skole en del nemmere.
På den anden side har jeg også haft travlt med at lege tutor for de nye i 1.a, så skolearbejde og rigtige timer har indtil videre ligget på minimum, det har søvn desværre også....

Nu da vi er i gang igen, så tager et selvfølgelig lidt tid, før man kommer helt ind i lektie/aflevering/arbejde/fritid rytmen.
Skal man kunne lave minimum lektier og få maksimal udbytte er det en god idé først at koncentrere sig om de nye lærere og de nye fag. Da man burde kende til de gamle lærere, deres fag og deres arbejdsmetoder. Så fokuserer på det nye og find ud af hvor meget arbejde du skal lægge i faget.
Men en god idé er altid at starte ud med at være flittig uanset fag og lærer, for førstehåndsindtrykket tæller altid!

Det var dagens gode (forhåbentlig) og meget trætte råd. Nu vil jeg se at få ordnet resten af mine lektier og kigge på lidt teori, før jeg skynder mig i seng.

Stay Smart
Vik

lørdag den 17. august 2013

Weeeeeeeeekend

Den første uge er gået, og weekenden er endelig kommet.
Selvom det, for de fleste, kun har været en kort uge, er det nu meget rart at få weekend.
Selvom der er blevet lagt rimelig blidt ud, er det alligevel hårdt at starte igen. Jeg har i hvert fald savnet at sove længe.

Men selvom jeg har weekend, har jeg ikke helt fri. Arbejde slipper man ikke for. Det er gudskelov kun en kort vagt idag, for jeg skal til 18 års i aften. Er det bare mig eller er der vildt mange 18 års her for tiden? Det stikker jo helt af. Men jeg glæder mig.
Jeg bliver nok også nød til at lave lidt lektier selvom jeg har weekend. Jeg har allerede fået en lille fransk aflevering for til på mandag, plus diverse dag til dag lektier.

Hvis man har en lidt stille weekend, kan det være en rigtig god ide at komme lidt foran på dag til dag lektierne. Hvis du kan se at du skal læse 5 sidders kemi og engelsk grammatik til torsdag kan du jo ligeså godt gøre det søndag, så du får lidt mere luft i hverdagen. Det er noget jeg prøver på at gøre, men som så mange andre gode råd, er det nemmere sagt end gjort.

Jeg håber folk har haft en god start på det nye skoleår.

-Tine, out!

tirsdag den 13. august 2013

Tidligt oppe

Så er det i dag. Den SIDSTE sommerferiedag.....
Og hvad laver jeg så oppe så tidligt? Burde jeg ikke ligge i min seng og sove længe?
Desværre nej.... Som nævnt før, er jeg blevet valgt som tutor og vi har infomøde her til morgen inden det går løs i morgen. Hurra..... Eller noget. 

Men nok om det. 

Nyd jeres sidste feriedag allesammen!

Stay Smart
Vik

mandag den 12. august 2013

Skolestart - lige om snart!

Det er faktisk lidt pinligt det her. Der er gået en hel sommerferie, og jeg har fået blogget alt alt alt for lidt.
Det må jeg virkelig til at gøre bedre. Men mob ikke det hjælper når vi starter på gym og hverdagen starter igen.
For det er jo lige om lidt! Jeg skal starte onsdag, hvilket størstedelen vidst også skal. 
Jeg kan slet ikke forstå hvor ferien er blevet af? Og at jeg skal starte i 2.g!
Jeg har hørt så meget om 2.g og om hvor hårdt det bliver. Men mon ikke det smarteste man kan gøre er at tage det lit af gangen? Det er i hvert fald hvad jeg har tænkt mig at gøre.
Noget af det jeg glæder mig til i 2.g er nye fag og ikke mindst nye lærere.
Plus, studietur! Når jeg når så langt, kommer det selvfølgelig på bloggen. 

Jeg håber alle har haft en god ferie, og at det nye skoleår bliver skønt.

Til slut vil jeg lige linke til den her side, jeg fandt på facebook. Jeg må indrømme at jeg ikke kender det store til den, men hvis man ikke er hjemmeboende kunne den måske godt være et besøg værd. Den hedder: Lev nemt og billigt - mest for studerende. (https://www.facebook.com/lev.nemt.og.billigt)

- Tine, out!

fredag den 2. august 2013

(Tale)Tid

Så blev det august og ny nærmer skolestarten sig!!!

Er jeg den eneste der overhovedet ikke føler sig klar (og bliver det nok heller aldrig....)

Til jer, der har afsluttet gymnasiet og ventede spændt på afsløring af uddannelse tirsdag, jeg håber I har fået jeres ønsker opfyldt, har fundet steder at bo osv. I bund og grund tillykke til jer og held og lykke fremover.

Hvad er der mere at sige? Jeg føler tiden løber fra mig hele tiden? Jeg når ikke de ting, jeg burde og pludselig er dagen gået? Jeg har lige brugt to timer på at snakke i telefon om ingenting? Det er jo vildt?!
Men det er jo ikke ligefrem spildt tid? Man skal nyde øjeblikket og alt det der og huske de små ting og glæder! Så er livet og tiden i hvert fald ikke spildt!

Håber I er bedre til at disponere jeres tid og I nyder de sidste par uger af sommerferien!

Stay Smart
Vik

lørdag den 20. juli 2013

Søvnmangel, pakning og vilde planer

Efter en masse arbejde, Vorbasse Marked og mere arbejde sidder jeg nu foran fjernsynet og forsøger at komme i gang med at pakke til ferie.

Det lader til at Tine er kommet tilbage fra hendes ferie, så nu kan jeg trygt tage afsted på ferie (selvom jeg ikke ligefrem har været aktiv her på bloggen, undskyld!)

Egentlig har jeg ikke rigtig noget vigtigt at fortælle, ville bare lige lave en lige opdatering....

Håber I alle nyder det lækre vejr her i Danmark eller hvor I ellers befinder jer i verden.

Stay Smart
Vik

What Tine, hvad er det lige du laver?

Hvis du rent faktisk læser det her lige når jeg poster det, er du oppe kl halv 3. Jeg ved ikke hvad du laver? Men da jeg ikke er til fest, er dette ikke et tidspunkt man normalt kan finde mig udenfor min seng. Men jeg sidder i en bil. En bil jeg satte mig ind i for 12 timer siden. Og nu vil jeg gerne hjem. Jeg er sikker på at min seng kalder på mig. Hvorfor skal der også være så langt hjem fra Frankrig? 
Nu vil jeg prøve at sove lidt igen, selvom jeg har mine tvivler. 

Til alle der er vågen kl halv 3 i nat, i må hygge jer! Hav en fest, dans en ekstra dans, se på stjernerne eller lig dig til at sove! (Det sidste er klart det mest kedelige, men også det mest fornuftige).

Godnat!
- Tine, out! 

mandag den 15. juli 2013

Godmorgen fra Frankrig

Så blev det min tur til at rejse afsted, og her sidder jeg altså fra mit hotelværelse og skriver et lille indlæg. 
Paris er skøn! Jeg et helt tosset med byen. Også selvom der er lommetyve, der stjæler min fars pung og tvinger os til at sidde og vente på stationen i 1 1/2 time uden penge.
Igår var der bastille dag, så hele byen var pyntet med flag både i triumfbuen, på busser og gadelygter. 
I går aftes sluttede de dagen af med fyrværkeri ved eiffeltårnet (som var oplyst med blinkede lys), som vi kunne nyde fra vore lille altan. 

Nå, men jeg håber alle nyder ferien lige så meget som jeg gør. Det vigtigste ved ferie må være at finde en balance mellem oplevelser og afslapning. 

- Tine, out!

torsdag den 11. juli 2013

En ny start

Så er klokken 6 minutter i midnat og min 18-års fødselsdag....
Jeg sidder på et rent værelse, som for første gang i ang tid har fået en ordentlig rengøring, som nok ikke ville være blevet godkendt på min efterskole alligevel.....

Nå pyt.... med både arbejde, venner og alle mulige andre ting, er det svært at finde tid til det hele.

Da Tine ikke har givet en udfordring vil jeg i stedet give jer et tip.

Når man laver skolearbejde er det okay at udnytte de resurser man har. Har man vildt kloge kollegaer eller nogen i familien, som tilfældigvis er lærere eller noget i den stil, så brug dem!!! Selvfølgelig kun hvis de har tid, til at hjælpe.
Det kan også være klassekammerater, men pas på du ikke kommer til at udnytte dem. Det er forskel på at udnytte folk og få hjælp af dem. Tilbyd at hjælp dem, hvis de har svært ved noget eller noget i den stil.

men nu må jeg hellere slutte af og blive færdig eller gå i seng.... der venter en stor og travl dag i morgen!

Stay Smart
Vik

lørdag den 6. juli 2013

Summerbreak

Vik og jeg er blevet enige om at holde pause fra bloggen. Det vil sige at vi ikke skriver hver dag, men bare en gang i mellem når vi lige har tid, eller noget på hjerte. 

350 km. Så langt er der fra Hirtshals og hjem til Sydfyn. Idag er hjemrejsedag fra sommerhuset, så der skal køres en frygtelig masse. Det kan lidt tage pusten fra mig at køreturen til Frankrig ca bliver 3 gange så langt. 

Nå men til Viks udfordring: "Bliver du jaloux/vred på folk, som får en bedre karakter end dig?"
Jeg er aldrig blevet sur, måske en smule jaloux på nogen af de mennesker der altid får topkarakter, når man selv er en af dem der skal kæmpe for at være i top. 
Men normalt er jeg ikke så meget for at sammenligne karakterer med andre end mig selv. Det synes jeg giver mest mening. 

Jeg har ikke tænkt mig at lave en ny udfordring, da vi ikke rigtig ved hvornår vi får blogget igen. 

God sommer til næste gang!

fredag den 5. juli 2013

Fridage

Hvor er det godt at vode, at jeg ikke er den eneste, der glemmer bloggen i den her tid!
Og hvor var det godt, at Tine fik skrevet igår, for jeg havde også glemt bloggen igår!
Ups!

Nå, men nu kan jeg se frem til tre fridage, et førstehjælpskursus, teori og en biograftur og sushi, hvor lækkert!
Det er godt nok tiltrængt, er ved at blive en smule træt, men det er godt at arbejde.

Tines udfordring fra igår: "Hvordan forventer du næste år bliver?"
Jeg tror det bliver hårdt! Fuld af afleveringer og både DHO og hvad end den der anden opgave hedder.... Jeg har vildt meget styr på alting - NOT!
Men jeg tror også det bliver fedt, for forhåbentlig kan jeg køre selv nogle gange ind på skolen og det giver meget mere frihed.

Min udfordring: "Bliver du jaloux/vred på folk, hvis de får en højere karakter end dig?"
Selvfølgelig kan jeg godt blive skuffet og en smule jaloux, hvis en andens præstation er højere end min Men samtidig er jeg også glad og stolt på den andens vegne. Det er jo altid rart at få en god karakter. Man kommer ikke langt med at surmule og være jaloux på andre. Det er vigtigere at fokusere på hvad man selv kan gøre bedre, hvis man føler man burde have en bedre karakter.

Der har godt nok ikke været megen sammenhæng i dette indlæg, så lad os slutte af med noget helt tredje!
http://www.free-tv-video-online.me den her hjemmeside er ret god, hvis man skal se en film eller det nyeste afsnit fra en eller anden serie (shh, I har den ikke fra mig)

Stay Smart
Vik

torsdag den 4. juli 2013

Smil til alle læsere

Ups, når man er på ferie går tiden så stærkt, så jeg håber jeg kan tilgives at jeg ikke skrev igår. Sommer, sol og sommerhus, jeg nyder livet.

Nu til Vik's udfordring: "Hvordan har du det med at gå i skole nu?"
Ganske godt. Nogengange kan det virke helt uendeligt. Jeg har gået skole i 12 år, og jeg har stadig en masse år endnu. Men generelt er jeg glad for det.

Min udfording til Vik: "Hvordan forventer du næste år bliver?"
Hårdere, fyldt med mennesker, nye fag, nye lærere, fester, store opgaver, små opgaver, grin, travlhed, lektier, lektier og lektier. 
Sådan cirka.

Til sidt lidt glæde til alle der læser vores blog, det er virkelig fedt! 

- Tine, out!

tirsdag den 2. juli 2013

Endnu et godnat indlæg

Et andet hurtigt godnat indlæg fra mig.
Jeg er begyndt at glemme bloggen mere og mere, ups!
I dag har den stået på arbejde og en 18-års fødselsdag, heldigvis ikke fest slagsen, men mere god mad slagsen. Kan ikke lige overskue fester lige nu.....

Men Tines udfordring: "Hvordan havde du det med at gå i skole inden du kom på gym?"
Jeg har altid godt kunne lide at lære nye ting, men jeg var blevet lidt skoletræt i slutningen af 9. og 10. men det bliver man vel? Jeg har aldrig været vild stor fan af lektier, medmindre de kunne klares foran tv'et, og afleveringer er heller ikke min livret. 

Min udfordring: "hvordan har du det så med at gå i skole nu på gym?"
Det er lidt a la den samme følelse som i folkeskolen. Jeg kan nu bare endnu mindre lide lektier og afleveringer og jeg er også hele tiden træt? Og så er der lige det med, at karaktererne nu er blevet endnu vigtigere for mig..... ikke nødvendigvis en god ting....

Godnat til jer alle og hav en fortryllende dag i morgen

Stay Smart
Vik

mandag den 1. juli 2013

Godnat

Lige et hurtigt indlæg inden jeg smutter i seng, så jeg håber jeg kan tilgives for det bliver et kort et af slagsen.

Viks udfordring var: "Ser du folk fra dine gamle skole(r)?"
Ja. Der er et par stykker fra min efterskole som går på samme gym som jeg gør, og jeg ses også med flere af mine efterskolevenner så tit som jeg kan, selvom det ikke er lige så ofte som jeg kunne tænke mig. 
Der er også et par stykker fra min folkeskole, jeg stadig ser lidt til, men jeg har mistet kontakten med de fleste.

Min udfordring til Vik imorgen hedder: "Hvordan havde du det med at gå i skole inden du kom på gym?"
Jeg har altid været rimelig flittig, og jeg kan godt lide at lære. Især sidste år var skole en ret fantastisk ting, da efterskole var det bedste!

Til slut vil jeg sige godnat til alle! Sov godt derude.

- Tine, out!

søndag den 30. juni 2013

Sent indlæg

Ups, jeg havde fuldstændig glemt bloggen i dag. Jeg har været så træt i denne weekend og nu kan jeg se fremstille fem dages arbejde efter en weekend fuld af arbejde.

Men lad mig skynde mig at skrive et indlæg og svare på Tines udfordring: "Skal du ses med folk fra din klasse/dit gymnasie i din ferie?"
Jeg har allerede været sammen med nogle stykker inden ferien officielt gik i gang, men nu har jeg også inviteret nogle til min fødselsdag, så svaret er vel ja. Jeg håber bare jeg kan få tid til det hele.

Min udfordring: "Ser du folk fra dine gamle skole(r)?"
Både ja og nej. Jeg er ret dårlig til at holde kontakten med folk, jeg arbejder på at blive bedre, men det er lidt svært.... Hvor ofte skal man skrive uden at det bliver irriterende og sådan?
Men jeg ser mange fra min gamle folkeskoler, da vi stort set alle går på samme gymnasium. Fra efterskolen er det lidt sjældnere jeg ses, men så skrives vi sammen eller noget andet. 

Til sidst vil jeg dele en tegning, som min veninde tegnede en dag på tavlen:
Normalt tegner hun MEGET bedre, men synes nu denne er ret sjov. Det skal forestille superheltinder, kan du gætte dem alle? Skriv en kommentar med dine gæt, måske har du ret.

Stay Smart
Vik

lørdag den 29. juni 2013

On the road

Nu hvor jeg endelig har fået ferie, går turen nu til sommerhus ved vesterhavet. Det betyder en køretur på 3-4 timer, og vi er stadig på fyn. Det bliver en laaaaang tur. Roadtripping, nu med solskin.


Viks udfordring hed: "På trods af alting, har det så været et godt år på gymnasiet og ser du så frem til de næste to?"
Ja, det har været godt, og ja jeg ser frem til de næste par år. Jeg har hørt at 2.g skulle være en rigtig killer og 3.g skulle heller ikke være nemt, men så må man jo bare tage det som det kommer.

"Skal du ses med folk fra din klasse/dit gymnasie i din ferie?"
Jeg har ikke rigtig nogen planer om det atm. Men jeg kan da ikke andet end at forestille mig at jeg kommer til at se dem til fester og sådan. 

Til slut, i ånden af biltur, vil jeg anbefale "Travelling song" af Passenger. De fleste kender nok Passengers "Let her go", men han har lavet en masse andre skønne sange. Da jeg sidder på min mobil, kan jeg ikke sætte sangen ind, men i kan finde den på youtube og, jeg mener at, den findes på Spotify. 

- Tine, out!

fredag den 28. juni 2013

En travl morgen

Det er morgen og klokken er lige kommet på den anden side af 07:00....
Lige nu sidder jeg og spiser morgenmad, skriver indlæg og forsøger at finde tøj til fest i aften. det er multitasking på højt plan!

Jeg har så travlt i dag, at dette tidspunkt er det eneste tidspunkt, hvor jeg får tid til a skrive på bloggen, men jeg håber da jeg kan få systemet til at lægge indlægget ud lidt senere? Det må jeg kigge på om lidt.

Tines udfordring fra igår: "Fortæl om din linje, hvilket fag har du og hvorfor har du valgt den?"
Min linje: Engelsk A, Spansk A og Billedkunst B. Jeg valgte linjen pga. af billedkunst, da jeg tænkte det måske kunne hjælpe til videre ud i verden.
Jeg vil gerne være bedre til engelsk, da jeg synes det er vigtigt fag og spansk ville jeg bare gerne lære, da jeg havde det lidt på efterskole og jeg så en mulighed for at slippe for tysk....

Min udfrodring: "På trods af alting, har det så været et godt år på gymnasie og ser du frem til de næste to?"
Jeg synes nu egetnlig det har været et fint år, men jeg må indrømme, jeg ikke er så glad for tanken om 2.g, da folk siger det er det værste.... Jeg glæder mig allermest til at være færdig!

Til sidst vil jeg dele et billede, som min veninde bruger som coverbillede i gruppen vi har sammen:
Synes nu det er et meget hyggeligt billede.

Stay Smart
Vik

torsdag den 27. juni 2013

Grå fridag

Selvom ferien er indtruffet, tror jeg at flere af os ikke rigtig føler at det er sommerferie. Vejret er bare så gråt og indbyder hverken til is, strand eller sommerkjole. 

Som Vik nævnte igår, er vi rundet 50 indlæg! Dvs. vi har kørt i små to måneder, tiden er gået så stærkt!

Nå men til dagens udfordring: "Hvis du fik lov til at få dit drømmejob efter denne sommerferie, ville du så sige ja eller ville du gøre gymnasiet færdigt?" 
Hmm, det er faktisk et godt spørgsmål. 
Som det ser ud lige nu ved jeg ikke hvad mit drømmejob er, så det ville nok være første skridt på vejen. 
Jeg tror jeg ville gøre gym færdig først, selvom jeg seriøst ville overveje det, hvis der dukkede et job op som jeg virkelig kunne se mig selv i. Men så igen, jeg vil gerne have en god uddannelse og jeg er også villig til at ofre nogle år endnu på at få en.

Min udfordring til Vik er: "Fortæl om din linje, hvilket fag har du og hvorfor har du valgt den?"
Min hedder samfundsfag A, engelsk A, matematik B. Og så har jeg også fransk på A udover det. Grunden til jeg valgte den, var først og fremmet fordi jeg var i tvivl, og jeg havde hørt at samf lukkede op for det meste. Jeg har også altid synes samf var et hyggeligt fag, selvom det da godt nok er noget helt andet på gym. Men jeg er sådan set ret glad for min linje. 

Til slut vil jeg anbefale en serie, jeg genfandt her den anden dag. Det er ved at være et par år siden jeg sidst så den, men den er så skøn, at jeg har tænkt mig at sætte mig i dette gråvejr, og se den igen. Serien hedder "Pushing Daisies", og kan bl.a. ses på Netflix hvis man har det. 

- Tine, out!

onsdag den 26. juni 2013

Sommerferie = arbejde

I hvert fald i mit tilfælde - og så er der lige det med 18 års og kørekort, men den tid den sorg.

I går var en virkelig travl dag, først arbejde, så hurtigt hjem og skifte og videre til en veninde. Det var nu en ganske hyggelig dag. Både på arbejde og hjemme hos min veninde, men jeg var godt nok træt i morges, da jeg skulle op og på arbejde igen.

Men i morgen bliver jeg nok endnu mere træt, for der står den på arbejde kl. 08:00 (mod den "normale" møde tid 10:30) og så bagefter til studenterfest.

Og forresten så er det her indlæg nummer 50!! Hurra!!! Det er jo for vildt, vi har allerede haft 49 andre indlæg. Skål for 50 mere!

Nå, nu er det vist tid til Tines udfordring: ""Hvad foretrækker du - dag til dag lektier eller større opgaver?"
Jeg har faktisk ingen anelse, for jeg er bare decideret ret meget imod lektier og skolearbejde hjemme.... Hvis dag til dag lektierne er til at overskue og sådan, så vil je da klart foretrække dem. Men er der ikke dag til dag lektier og afleveringen er til at overkomme, så kan jeg da også godt tage dem?
Det afhænger nok af tid og fag? 
Åh hvor dog et ligegyldigt svar....

Min udfordring i dag: "Hvis du fik lov til at starte på dit drømme job efter denne sommerferie, ville du så sige ja eller ville du gøre gymnasiet færdig?"
På trods af hvor meget jeg ikke rigtig bryder mig om gymnasiet, så ville jeg faktisk afslutte mine år her før jeg går videre. Men jeg ville sikre mig, at jeg kunne få mit drømme job, ligeså snart jeg var færdig med gymnasiet (eller måske et år efter - det kunne jo være, jeg ville ud at rejse eller noget). Jeg tror det ville lette en del pres, jeg sommetider føler angående karakterer og sådan?

Til sidst vil jeg dele en ny musikvideo fra søskendegruppen Cimorelli
Deres nyeste single "Made In America"
Hvis du kan lide denne sang, så tage et kig på deres youtube kanal, hvor der er en masse covers af populære sange. De er fantastisk gode til at skabe gode harmonier og så er de alle sammen søstre, så de har en virkelig god kemi (eller hvad man nu kalder det) sammen.

Stay Smart
Vik

søndag den 23. juni 2013

Sommer

Imellem læsningen skal man også huske og nyde sommeren. 
Efter fest lørdag, stod søndag på en halv times læsning, og skt. hans aften m. bål, venner og grill på et tag.
Efter at jeg har ladet op i weekenden, er dagens program drama, drama og mere drama. Jeg skal op tirsdag, og det stykke vi skal spille, har vi stadig ikke spillet rigtigt igennem en eneste gang. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, og det virker helt håbløst når man er i en gruppe som ikke fungerer optimalt. 

Nå men til Viks udfordring: "Har du lært at disponere dit skolearbejde i løbet af i år?" 
Jeg synes det har været ok, men det er ikke sådan, at det har forbedret sig helt vildt meget. 
Da jeg skrev DHO (dansk-historie opgave) fik jeg dog et bedre overblik over hvordan det er at skrive en stor opgave, indholds- og tidsmæssigt.

Min udfordring til Vik er: "Hvad foretrækker du - dag til dag lektier eller større opgaver?"
Personligt kan jeg bedst lide større opgaver. Det er oftest dem man får mest ud af, og det er også de opgaver jeg gør mest ud af. 

Til slut, et tilfældigt billede om brandbiler og farven rød.
- Tine, out!



lørdag den 22. juni 2013

En laaaang dag

Sikke en dag - og den er ikke engang slut endnu....

Jeg ved ikke helt hvordan eller hvornår, det er gået galt, men i hvert fald er jeg blevet super a-menneske og står ufatteligt tidligt op! Til gengæld går jeg ikke super tidligt i seng, så jeg har underskud af søvn hele tiden.
I dag stod jeg op kl. 7!!! Og skulle først på arbejde 10:30, hvor forfærdeligt var det ikke lige?! Heldigvis blev jeg ringet op og blev tilbudt at møde en time tidligere ind - som om de vidste jeg var stået for tidligt op?!

Men i hvert fald har jeg brugt det meste af dagen i dag på at drive min kollega til vanvid (undskyld) og finde ud af om jeg virkelig var overtræt eller bare super frisk.

Men lige nu føler jeg mig ret træt....

Tines udfordring fra igår lød således: "Har du nogen lektier for i sommerferien?"
Nej, det har jeg heldigvis ikke! Det hedder vel ikke ferie for ingenting? Jeg ville heller ikke rigtig have tid til det, for jeg synes godt nok, at jeg har et stramt program. Men derfor har jeg vel heller ingen undskyldning for, ikke at få styr på mine noter og sådan til næste skoleår? Giv mig 2 sekunder og jeg kan finde 132874345692 grunde til at lade være.

Min udfrodring i dag, bliver forhåbentlig nem og lige til at svare: "Har du lært at disponere dit skolearbejde i løbet af i år? "
Til det kan jeg kun svare nej! Jeg føler ikke jeg er blevet bedre til at disponere og prioritere mit skolearbejde.... Men måske er jeg blevet det uden at vide det? Jeg vil virkelig gerne kunne finde en opskrift, der fortalte mig præcist hvordan jeg fik gode karakter ved minimum præstation og så jeg ikke skal bekymre mig hele tiden om karakterer og sådan.... Men jeg må prøve at eksperimentere næste år, måske kan jeg finde svaret!

Til sidst vil jeg dele et cover af Titanium.
Det er Christina Grimmie, der synger - måske kender du hende?
Hun er vildt talentfuld og det her cover er vidunderligt. Jeg håber du også vil nyde det.

Stay Smart
Vik

fredag den 21. juni 2013

Forsinkede mennesker

Findes der noget bedre end at sidde alene på gym, kl lidt over 8 om morgenen, og vente på at folk fra sin gruppe kommer? 
Ja. 
Men her sidder jeg altså.
2 ud af 4 i gruppen har i det mindste fortalt mig de er forsinkede. De to andre, ja de synes vel åbenbart ikke det var nødvendigt. Jeg krydser bare fingrer for at de snart dukker op. 

Nå men nu hvor jeg alligevel bare sidder kan jeg jo svare på Viks udfordring: "Vil du forsøge at få styr på dine noter og sådan i løbet af sommerferien, så du er klar til de næste år?"
Lidt ligesom Vik kan jeg sagtens se det fornuftige i det, men jeg skal godt nok have en kedelig sommerferie, hvis det skal ske.
Når jeg endelig har ferie, så holder jeg altså også ferie. 

Til Vik imorgen: "Har du nogen lektier for i sommerferien?"
Selvom jeg lige har sagt, at når ferien indtræffer holder jeg fri, så passer det ikke helt. Vi har fået en meget kort roman for, som skal læses i sommerferien. 
Nu er det dog så heldigt, at jeg godt kan lide og læse. Plus den er så kort, at den bare kan læses på en eftermiddag i solen.

Til slut vil jeg lige dele to pingviner med jer: 
-Tine, out!


torsdag den 20. juni 2013

Træt arbejdsdag

Så træt i dag! 
Sikke en kedelig og lang dag på arbejde. Der var virkelig ikke meget at lave....

Jeg er så træt lige nu, men jeg må hellere svare på Tines udfordring: "Hvis du ikke havde valgt STX, hvad havde du så gjort?"
Ligesom Tine overvejede jeg IB, bare i Kolding, men nej. Men jeg er nu meget glad for, at jeg kom på Rosborg. 

Dagens udfordring lyder således: "Vil du forsøge at få styr på dine noter og sådan i løbet af sommerferien, så du er klar til de næste år?"
Jeg vil gerne kunne svare ja, og jeg har også tænkt over at gøre det, men chancerne for, at det bliver gjort er nok ret små. 

Til slut vil jeg dele endnu et billede fra min telefon - da dette indslag igen er skrevet på farten:
Jeg ved ikke helt hvorfor jeg har det på min mobil, men den er nu ret kær og sjov. Håber den kan få smilet frem hos jer andre. 

Stay Smart
Vik

onsdag den 19. juni 2013

Matematisk kaos

Åh nej, nej, nej, nej, nej!
har været idags tema.

Jeg skal op i matematik årsprøve imorgen. Vi havde fået 17 opgaver inden, som er hvad vi kan trække imorgen. Derfor har jeg nu 15 siders noter/opgavebesvarelse.
Kunne jeg printe dem ud? Nej selvfølgelig ikke.
Vores net har ikke virket, så efter en masse bøvl, en it-mand, og hjælp fra min far, har jeg endelig kunne printe! Det tog så også kun alt, alt for lang tid.

Viks udfordring igår hed: "En gruppe som du arbejder godt med eller en gruppe der giver gode karakterer?"
Jeg synes tit, at det er to ting der hænger sammen. Hvis man arbejder godt med gruppen, laver man tit mere, og så går det også bedre for det meste. Nogengange kan det selvfølgelig også godt gå lidt op i fis, men det afhænger meget af om man er enige om at man skal være seriøse eller ej.

Mi udfordring til Vik er: "Hvis du ikke havde valgt STX, hvad havde du så gjort?"
Jeg havde nok valgt IB i Nyborg. Det er en international uddannelse, hvor al undervisning foregår på engelsk, og hvor der tit er elever fra en masse andre lande. Det lød ret spændende og jeg overvejede det en del inden jeg valgte STX.

Til slut vil jeg linke til denne side:
http://foodonmydog.tumblr.com/
Siden er fyldt af sådan nogle billeder:
BLT.
Den er vildt nuttet, og så er der mad over det hele.

-Tine, out!

tirsdag den 18. juni 2013

Varm fridag

Nu har jeg officielt sommerferie. Noget jeg allerede fejrede igår aftes ved at se en ultimativ sommerfilm: "fire veninder, et par jeans 2"! Bare for at få en mere sommeragtig følelse. 

I dag har jeg så rendt rundt i Legoland med en gruppe venner - det virker som om jeg ikke laver andet end at være i Legoland? Haha, i morgen skal jeg også i Legoland - bare på arbejde. 

Nu da skole officielt er slut for i år, er de tid til vigtigere ting bl.a. Tines udfordring: "Hvor ser du vores blog fremover?"
Jeg ser den blive forvandlet til en blog fuld af sære ting, der overhovedet ikke er i sammenhæng og alt er totalt uoverskueligt!!
Ej, det er for sjov!
Ligesom Tine synes jeg vi er kommet godt omkring mange ting, men jeg synes at nogle ting er værd at uddybe?
Måske når næste skoleår går i gang igen,  er det måske værd at afprøve forskellige metoder og så melde ud hvordan det fungerer?
Jeg ved det ikke helt? Hvis der er nogle, som har en fantastisk idé, så er i velkomne til at skrive! 

Min udfordring: "En gruppe, som du arbejder godt med eller en gruppe, der giver gode karakterer?"
Det lyder nok lidt selvisk og ondt. Men af og til må man tænke på sig selv og vælge efter egen vinding.
Det kommer selvfølgelig også an på hvilke sammenhæng gruppearbejdet skal laves. Hvis det er en vigtig karakter, som kan have stor betydning senere hen, ville jeg måske hellere vælge en faglig stærk gruppe fremfor dem, man måske er vant til?
Men det afhænger jo igen om de enkeltes i gruppen indstilling til skolearbejde og karakterer, men også hvordan man har det med hinanden? 
Det ultimative er selvfølgelig bare at have gode venner med samme indstilling til skole og karakterer, så man kan have et super gruppearbejde og få et ønsket resultat!

Til sidst vil jeg slutte af med et billede, jeg fandt på min mobil:
Hashtag, yolo og alt det der - totalt hipsters eller noget!
Tine og jeg er nok nærmere anti-hipsters?

Stay Smart
Vik

mandag den 17. juni 2013

Matematik, når det er bedst

Det vil sige aldrig.
Eller det passer egentlig ikke, matematik er faktisk okay.
Bare ikke når man sidder flere timer i træk og læser og læser og læser op til sin årsprøve.
For mit pensum er overraskende stort. Jeg synes virkelig at det er vildt, så meget de forventer af os.
Plus en drama eksamen, som kommer snigende. Åh gud, det er næsten det værste af det hele.

Igår lød Vik's udfordring: "Fejrer du dine gode karakterer? Får du belønninger af dine forældre?"
Mine forældre har aldrig brugt konceptet med at give belønninger for gode karakterer. De siger altid, at de er stolte af mig, hvis jeg klarer mig godt, og er generelt meget støttende.
Jeg kan godt selv finde på at forkæle mig selv lidt, hvis jeg får en god karakter. Måske med en is, eller kage, eller bare noget lækkert.

Min udfordring til Vik imorgen hedder: "Hvor ser du vores blog fremover?"
Jeg synes vi har været omkring mange ting i bloggen, men der er selvfølgelig mange flere ting at komme omkring. 
Vi kunne godt bruge et nyt projekt, ny hvor vi har lavet udfordringer så længe. 

Nu hvor jeg sidder og laver matematik, tænkte jeg at jeg ville slutte med det her: 
-Tine, out!


søndag den 16. juni 2013

Går den, så går den....

.... og går den ikke, så går den nok alligevel ellers går jeg!

Det er rimelig meget min taktik angående i morgen og min sidste årsprøve.
Jeg har ikke rigtig haft mulighed for at læse op og jeg orker det heller ikke rigtig længere. Jeg er træt af stress og læsen op til ingenting (det er jo "kun" årsprøver) og nu vil jeg bare gerne have fri!
Men vi må se hvad der sker i morgen - i hvert fald er én ting sikkert!
IKKE MERE STRESS OG LEKTIER FØR 2.G!! (måske kommer der lidt stress på til køreprøven)

Hvor er jeg bare god til at lave de der overgange til udfordringerne eller hvad?
Tines udfordring er i hvert fald om stress - ligesom mine sidste linjer: "Hvordan håndterer du stress?"
Hvis jeg har mange afleveringer inden for de samme to-tre uger, så må jeg skrive dem alle ned på et stykke papir og skrive fag, deadline og status (hvor langt jeg er) derefter kigger jeg på mine andre planer, som ikke står til at ændre og til sidst skriver jeg ned hvornår jeg skal lave hver aflevering.
Men den liste bliver først lavet efter et mentalt sammenbrug og 14536578 lommetørklæder....

Min udfordring til Tine er: "Fejrer du dine gode karakterer? Får du belønninger af dine forældre?"
Da jeg fandt ud af, at andre fra min klasse fik 500 kr eller mere (eller mindre) for 12- og 10-taller, ville jeg da også have noget. Det gik så ikke helt.... Så jeg fik vist aldrig helt noget ud det? (jeg kan ikke helt huske det) Men samlet efter mine eksamener har jeg dog fået en lille belønning, men det var ligeså meget bare få at fejre, at jeg var færdig og klaret mig godt.
Personligt forsøger jeg bare at slappe af hvergang jeg har fået en karakter - god eller dårlig. Men selvfølgelig er det sjovere at slappe af, når karakteren var god. Og hvis den så var god, så kan det jo godt være jeg tager en is eller noget andet lækkert.

Det var alt det seriøse og nu til noget mere fjollet - eller mindre seriøst
Okay, det blev ikke fjollet, men heller ikke helt seriøst. Måske nærmere inspirerende eller noget?

Stay Smart
Vik

fredag den 14. juni 2013

Girls

Dagen igår stod i tøsernes tegn.
Odense, shopping og drinks. Kan man be' om meget mere? 
Det var i hvert fald vildt hyggeligt!

Vik's udfordring hedder: "Lærer du af dine fejl? Ang. Skolen"
Jeg prøver, men nok ikke så meget som jeg kunne. Nogengange burde jeg nok læse lærernes kommentarer lidt grundigere, så jeg rent faktisk kunne huske det.
Men hvis jeg skal til at skrive en opgave som jeg har svært ved, eller ikke helt ved hvordan jeg skal skrive, plejer jeg at læse nogle af kommentarerne på gamle opgaver. Det kan hjælpe med at finde ud af hvad man skal lægge mærke til, eller hvilke fejl man havde sidst. 

Min udfordring til Vik er: "Hvordan håndterer du stress?"
Jeg prøver at planlægge mig ud af det, for at få lidt overblik. Det er langt fra altid det fungerer. Men det kan godt være meget uoverskueligt, ja næsten virke umuligt at være presset med skolearbejde, og ofte er der ikke andet at gøre end at presse ballerne sammen, og komme igennem det.

Til slut vil jeg lige linke til traileren for The Hobbit: The Desolation of Smaug
Den har godt nok været ude i nogle dage, men er du gal hvor jeg glæder mig til den kommer i biffen. 
http://m.youtube.com/watch?v=fnaojlfdUbs&desktop_uri=%2Fwatch%3Fv%3DfnaojlfdUbs

- Tine, out!

torsdag den 13. juni 2013

Læseferien fortsætter

Hvor er det trist, man bliver knap nok færdig med en årsprøve, før man skal videre til den næste....
Heldigvis bliver det her den sidste og jeg er fri! (for denne gang i hvert fald)

Som sagt var jeg til årsprøve i går og hvor var det godt, jeg fik det prøvet!
Jeg har aldrig været så nervøs og så uvidende til en mundtlig prøve som denne gang, men for en gangs skyld var min dansklærer en stor hjælp og gav god konstruktiv kritik! Nu må vi bare se om jeg husker det til næste gang....


Tines udfordring kommer som et slag i maven, da jeg nu er gået ind i min sidste måned som 17-årig! (hjælp, jeg bliver gammel!)
"Hvad glæder du dig mest til, ved at fylde 18?"
Ej, det er selvfølgelig også gode ting ved at blive 18, men det er lidt svært at forholde sig til. Men jeg glæder mig til at kunne få kørekort, så jeg forhåbentlig kan slippe for bussen, måske ikke en gang for alle, men jeg mener nu jeg har kørt nok i bus for en hel livstid!
For at være ærlig har jeg ikke helt overvejet hvad der egentlig er godt ved at blive 18? På den anden side går jeg ud fra, at der ikke vil ske den store forskel fra at være 17 - i hvert fald ikke lige med det samme?

Men for at fortsætte tråden fra tidligere, her kommer min udfordring: "Lærer du af dine fejl? Ang. skole."
Jeg forsøger. Men af og til kan det være svært. Især i mine danskafleveringer.... Først var der noget galt med indledningen, så var det slutningen, så var det noget helt tredje.... Det var vist mere et spørgsmål om hvor meget jeg lige havde fokuseret på de enkelte dele....
Men i engelsk grammatik har jeg virkelig forsøgt at lære det jeg havde svært ved, jeg tror bare aldrig rigtig det lykkedes.
Men jeg synes det er en god idé at gennemgå sine afleveringer, prøver, tests og så videre, for at se hvad der går godt og hvad der går skidt. Men personligt synes jeg det er nemmere at lære fejl (hvilket også giver mening.... det er jo det man skal lære)
Man lærer af sine fejl, som man siger.

Så dagens vise ord:
Man lærer af sine fejl og ikke af sine sejrer!

I dag vil jeg så dele en hjemmeside, som jeg har besøgt alt for meget!
Når man keder sig og der ikke er andet at lave, så er det i hvert fald tid til at tjekke to do listen.
http://grouchyrabbit.com/index.php
Tag et kig, måske er det noget for dig.
Og er du mere til søde dyr, så er der her en side, fra samme personer (?), fuld af de sødeste dyr!
http://attackofthecute.com

Stay Smart
Vik

onsdag den 12. juni 2013

Produktivt arbejde

Så blev det vidst tid til endnu et blog indlæg. Lige nu sidder jeg i bussen, så vej hjem efter et par timers gruppearbejde, med den gruppe jeg skal til drama eksamen med. Det er virkelig en rar følelse, når noget fungerer. Og sådan har jeg det lige nu.

Udfordringen fra igår hed: "Føler du dig sikker når du har afleveret en opgave eller været til mundtlig?"
Nej. Det svinger lidt, og kommer meget an på opgaven. Især hvis det er mundtlig, har jeg nærmest aldrig nogen ide om hvordan det er gået. 

Min udfordring til imorgen er: "Hvad glæder du dig mest til, ved at fylde 18?"
Jeg glæder mig til SU. Og eftersom mine forældre er skilt, bliver min vidst ganske udemærket. Og så at kunne komme i byen, sådan rigtigt.

Til slut vil jeg anbefale sangen Paper Sails af Stu Larsen. Det er skøn musik, som kan gøre en bustur, som dem jeg er på nu, så meget bedre. Jeg opdagede Stu Larsen, da jeg var til en Passenger koncert og han varmede op. Efter koncerten har jeg været ret vild med hans musik.

- Tine, out!



tirsdag den 11. juni 2013

One Day More!

I morgen skal jeg til min første mundtlige årsprøve og jeg er ved at dø ved tanken! Måske hvis jeg følte mig bedre forberedt, ellers måske hvis jeg rent faktisk brød mig om min dansklærer, så ville det måske være anderledes.... Min dansklærer er egentlig fin nok, jeg føler bare ikke jeg har lært noget....

Det er måske lidt dumt, men nu vil jeg lige holde fri fra at læse og skynde mig at skrive et indlæg - og svare på Tines udfordring:  "Hvad skulle der til at du ville opgive og droppe ud af gym?"
Hvis jeg på et tidspunkt føler mig stresset og presset og ikke rigtig føler det går over, vil jeg nok overveje det. Men jeg vil nok bygge min beslutning på karakterer og endeløse samtaler med mine forældre og min studievejleder?
Det kan godt være jeg har det hårdt, men måske er jeg bare nede i en dal og kan ikke se lyset, men på et tidspunkt vil jeg være noget op på toppen igen, hvor jeg kan se lyset!
Åh... det sidste lød godt nok lidt plat.... Men det er vel nu engang rigtig?

Min udfordring: "Føler du dig sikker når du har afleveret en opgave eller været til mundtlig?"
Jeg føler mig aldrig sikker. Måske har det noget at gøre med, at jeg tror på, at hvis man føler det er gået godt, så er det rigtig tit, det er gået skidt.
Derfor har jeg også altid ventet med at aflevere mine afleveringer til sidste sekund - set i bakspejlet er det en rigtig dum idé. Afleveringen presser på hele tiden og af og til er det sket, at jeg er gået i seng, hvorefter jeg er sprunget ud igen og løbet hen til min computer, fordi jeg gemte at aflevere min aflevering. DUMT!
I sekundet kan jeg muligvis føle det er gået godt, men jeg er altid usikker, når jeg afleverer.

Til slut vil jeg slutte af med en ny web-serie, jeg fandt for et stykke tid siden, men først nu er begyndt at se:
Squaresville - det første afsnit er dog lidt kedeligt.... prøv et par episoder - det bliver bedre og bedre!

Stay Smart
Vik

mandag den 10. juni 2013

Børnefødselsdag, ællinger og folk der dropper ud

Idag har dagen stået på børnefødselsdag. Dvs. boller, lagkage og rød sodavand. 
Festligheden blev holdt af en af mine veninder, da hun "kun" fyldte 17, og ikke 18 voksne år, så hun udnyttede muligheden til at holde en sidste børnefødselsdag. Det var super hyggeligt.

Viks udfordring lød igår: "hvad har været det værste ved 1.g?"
Stress. Det har ikke været der hele tiden, men det har været en del af det. 
Værst er det, når lektiemængden hober sig op, fordi lærerne ikke snakker sammen, men lægger afleveringer, som sammenlagt varer 12 elevtimer, i samme uge. Hvilket er sket et par gange.
Der er selvfølgelig også tider med mere luft i skemaet, men jeg tvivler på at det er noget man kan undgå helt.
Jeg har ovenikøbet hørt at 2.g skulle være værre. Åh gud. 
Jeg krydser fingrer og prøver at lade være med at male fanden på væggen. 

Min udfordring til Vik er: "Hvad skulle der til at du ville opgive og droppe ud af gym?" 
Før og imens man går på gym, overvejer de fleste om det er det rigtige. 
Det er noget man snakker om, og en tanker jeg selv har fået et par gange. 
Så sent som idag, droppede der faktisk en ud af min klasse, da det blev for meget for hende. 
Men hvad skulle der egentlig til før jeg ville kaste håndklædet i ringen? 
Selvom jeg kan føle mig stresset og presset, har det aldrig været nok til at jeg har tænkt, at jeg nok skulle klare mig. Socialt er det også godt. Så for at være ærlig, ved jeg ikke rigtig hvad det skulle være. Det skulle i hvert fald blive meget hårdere før jeg rent faktisk tror jeg ville stoppe. 

Til slut vil jeg slutte af med nogle billeder jeg tog igår af nogle utrolig søde ællinger. De fik i hvert fald mig til at smile. 
 


- Tine, out!




søndag den 9. juni 2013

Sommer, sol og søndag (og læseferie)

Søndag, sommer, sol og læseferie!
Lige nu er jeg på vej til Vejle for at læse sammen med to veninder. Håber de kan hjælpe mig med at få styr på tingene, for det får jeg ellers ikke tid til inden onsdag. 

Tines udfordring fra igår lød: "Hvad har været den fedeste oplevelse i 1.g?"
Ligesom Tine synes jeg introugen var ret fed. Vi var på introtur og havde det vildt hyggeligt.
Men udover det tog en stor del af klassen en dag ud og spiste sammen på Jensens Bøfhus. Det var ret hyggeligt. Vi sad der i næsten tre timer! 

Fra det gode til det dårlige, her kommer min udfordring: "hvad har været det værste ved 1.g?"
Det har helt klart være at skulle tilpasse sig. Både med nye venner, ny skole, nye lærere og så det med alle lektierne og afleveringerne. Der har været tider, hvor det var tæt på jeg gav op, men jeg er nu glad, jeg ikke gjorde.
Jeg føler mig dog langt fra klar til 2.g. 

Til i morgen kan I her høre en af mine ultimative sommer sange:
Weezer - "Island In the Sun".

Stay Smart
Vik


lørdag den 8. juni 2013

Høfeber

Solen skinner, hele familien har fri og jeg, ja jeg ligger med høfeber. 
Åh høfeber.. Øjne der løber i vand, næse der løber og medicin der trætter. 
Hvad er der ikke at elske? Sådan set det hele... 

Nå men nu hvor jeg alligevel knapt nok kan være uden for uden at få det værre, kan jeg jo svare på Viks udfording: "Har du nogen plan b, hvis du ikke får den karriere du ønsker dig?"
Kan man have en plan b, hvis man ikke engang har en a endnu? Jeg ved slet ikke hvad jeg vil, eller rettere sagt, der er så mange ting jeg gerne vil at jeg slet ikke kan vælge. 
Så i virkeligheden er det nok plan a, jeg bør fokusere på, inden jeg tænker b. 

Imorgen kan Vik så svare på: "Hvad har været den fedeste oplevelse i 1.g?"
For mig har det været intro-tingene. Vi var både på hyttetur, havde sportsdag og en masse navnelege. Det var virkelig hyggeligt! Også selvom det hele kan virke  lidt overvældende i starten, var det simpelthen så fedt! Til alle der starter i 1.g efter sommerferien, glæd jer.

Faktisk, så tror jeg lige jeg fandt en plan b. 
Eller noget.

- Tine, out!

fredag den 7. juni 2013

Hvor blev ugen af?

Og tiden for den sags skyld? Synes det kun er få minutter siden jeg satte mig i liggestolen?
Nå, men nu er læseferien for alvor i gang og de første årsprøver er overstået.
Apropos årsprøver, er jeg så den eneste, som brugte alt andet end de givne fem/fire timer til prøverne? I dag var jeg så tidlig færdig, at det eneste der var at gøre, var at gribe en kuglepen og gå i krig.
Det blev så resultatet....

Nu står den kun på mundtlige årsprøver, forberedelse ude i solskinnet, arbejde og kørekort!

Men lad mig udskyde læsningen lidt mere og svare på Tines udfordring: "Er du nervøs inden du skal op?"
Hvornår er jeg ikke nervøs? Jeg er super nervøs. Jeg har dog aldrig prøvet at gå i sort (beder til det aldrig sker), men jeg er spændt på hvad der vil ske og min hjerne kører virkelig på højtryk!

Så er det tid til min udfordring!! Ja!! Hvor jeg dog glæder mig.... Det er faktisk det, der tager aller længst tid for mig... At finde på en udfordring tager længere tid end alt andet...
Tænke, tænke, tænke.... "Har du nogen plan b, hvis du ikke får den karriere du ønsker dig?"
Jeg har tænkt på andre muligheder ja, men jeg håber virkelig ikke det bliver nødvendigt. Jeg har tænkt på alt fra et job inden for filmbranchen til psykolog til modelbygger for lego.... Jeg vil gerne have et job, hvor jeg ikke risikere at skulle sidde foran en computer dagen lang og kigge på excel-ark eller sådan noget i den stil....
For at være ærlig har jeg overhovedet ikke styr på, hvad man gør efter gymnasiet.... jeg ved knap hvad jeg skal gøre, når jeg møder op til de mundtlige årsprøver?

Som en fortsættelse af sidste indlægs afslutning, for I her min eksamensproduktion i mediefag:


Jeg er ikke med i filmen, men stod for lyd/musik og var runner - dvs. alle de andres stik-i-rend-dreng.... Det endte med jeg bare skulle stå og varme skuespilerne, da det var ret koldt, da vi filmede....
Håber I synes om filmen.

Stay Smart
Vik