Det er måske lidt dumt, men nu vil jeg lige holde fri fra at læse og skynde mig at skrive et indlæg - og svare på Tines udfordring: "Hvad skulle der til at du ville opgive og droppe ud af gym?"
Hvis jeg på et tidspunkt føler mig stresset og presset og ikke rigtig føler det går over, vil jeg nok overveje det. Men jeg vil nok bygge min beslutning på karakterer og endeløse samtaler med mine forældre og min studievejleder?
Det kan godt være jeg har det hårdt, men måske er jeg bare nede i en dal og kan ikke se lyset, men på et tidspunkt vil jeg være noget op på toppen igen, hvor jeg kan se lyset!
Åh... det sidste lød godt nok lidt plat.... Men det er vel nu engang rigtig?
Min udfordring: "Føler du dig sikker når du har afleveret en opgave eller været til mundtlig?"
Jeg føler mig aldrig sikker. Måske har det noget at gøre med, at jeg tror på, at hvis man føler det er gået godt, så er det rigtig tit, det er gået skidt.
Derfor har jeg også altid ventet med at aflevere mine afleveringer til sidste sekund - set i bakspejlet er det en rigtig dum idé. Afleveringen presser på hele tiden og af og til er det sket, at jeg er gået i seng, hvorefter jeg er sprunget ud igen og løbet hen til min computer, fordi jeg gemte at aflevere min aflevering. DUMT!
I sekundet kan jeg muligvis føle det er gået godt, men jeg er altid usikker, når jeg afleverer.
Til slut vil jeg slutte af med en ny web-serie, jeg fandt for et stykke tid siden, men først nu er begyndt at se:
Stay Smart
Vik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar