Translate

mandag den 10. juni 2013

Børnefødselsdag, ællinger og folk der dropper ud

Idag har dagen stået på børnefødselsdag. Dvs. boller, lagkage og rød sodavand. 
Festligheden blev holdt af en af mine veninder, da hun "kun" fyldte 17, og ikke 18 voksne år, så hun udnyttede muligheden til at holde en sidste børnefødselsdag. Det var super hyggeligt.

Viks udfordring lød igår: "hvad har været det værste ved 1.g?"
Stress. Det har ikke været der hele tiden, men det har været en del af det. 
Værst er det, når lektiemængden hober sig op, fordi lærerne ikke snakker sammen, men lægger afleveringer, som sammenlagt varer 12 elevtimer, i samme uge. Hvilket er sket et par gange.
Der er selvfølgelig også tider med mere luft i skemaet, men jeg tvivler på at det er noget man kan undgå helt.
Jeg har ovenikøbet hørt at 2.g skulle være værre. Åh gud. 
Jeg krydser fingrer og prøver at lade være med at male fanden på væggen. 

Min udfordring til Vik er: "Hvad skulle der til at du ville opgive og droppe ud af gym?" 
Før og imens man går på gym, overvejer de fleste om det er det rigtige. 
Det er noget man snakker om, og en tanker jeg selv har fået et par gange. 
Så sent som idag, droppede der faktisk en ud af min klasse, da det blev for meget for hende. 
Men hvad skulle der egentlig til før jeg ville kaste håndklædet i ringen? 
Selvom jeg kan føle mig stresset og presset, har det aldrig været nok til at jeg har tænkt, at jeg nok skulle klare mig. Socialt er det også godt. Så for at være ærlig, ved jeg ikke rigtig hvad det skulle være. Det skulle i hvert fald blive meget hårdere før jeg rent faktisk tror jeg ville stoppe. 

Til slut vil jeg slutte af med nogle billeder jeg tog igår af nogle utrolig søde ællinger. De fik i hvert fald mig til at smile. 
 


- Tine, out!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar