Kan man andet end at synge Rebecca Black's fantastiske sang? Svaret er JA, JA DET KAN MAN!
Men fredag er nu ikke så dum en dag, fuld af f-ting: Fest, friends, familie, fredagsslik, film, fri.
Det er dagen hvor man kan slappe af og holde fri fra al den skoletravlhed og stress, der er opbygget i løbet af ugen. Det har jeg i hvert fald brug for denne weekend!
Apropos fest, så holder samtlige gymnasier i landet vist fest i aften? Eller er det bare mig? Begge gymnasier i Vejle holder i hvert fald og Tines gymnasie med.
Der står dog ikke gymnasiefest på mit program i aften. Derimod skal jeg til personalehygge kom sammen noget på mit arbejde i LEGOLAND Billund, det er nu heller ikke så dårligt enda.
Men nu til noget helt andet ang. denne blog.
I går snakkede Tine og jeg om hvad vi egentlig skulle skrive på denne blog, nu da vi har fået præsenteret os? Selvfølgelig vil vi skrive om vores studieliv og give et tip eller to, om hvordan du kan få et nemmere studieliv - eller vi vil prøve.
Men udover det vil vi (i hvert fald for en tid) give hinanden daglige udfordringer. For nu er det kun et spørgsmål, der skal besvares, men hvem ved hvad det udvikler sig til?
Da vores blog handler om studieliv, vil mit første spørgsmål til Tine være:
"Hvad er det bedste fag og hvad er det værste fag? Hvorfor?"
Kedeligt, ja, men jeg har heller aldrig vundet prisen for at være kreativ eller original.
Og nu da det er maj og tæt på sommer - og endnu tættere på læseferie for os, så er denne sang meget passende? - den vil i hvert fald vække minder hos mange af os
Jeg lyver ikke når jeg siger, jeg har længdes mod sommer siden engang i februar.
Stay Smart
~Vik
ps. lige et hurtigt studietip.
Hvis en aflevering er svær at forstå eller du ikke kan komme i gang derhjemme, så vær ikke bange for at spørge et par klassekammerater om hjælp. Arranger, at I bliver på skolen efter I har fri, på den måde kan du få hjælp og arbejdet vil forhåbentlig gå meget nemmere og hurtigere.
Det er vigtigt at kunne finde nogle i klassen, som man arbejder godt sammen med. Det behøver ikke være bedsteveninden eller noget, men én/flere som har nogenlunde samme indstilling til studierne.
Nå, må vist hellere stoppe - må hellere skrive et indlæg om dette en anden gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar