Translate

onsdag den 29. maj 2013

Skønherlighed

Så kom jeg endelig på den anden side af det enorme lektie/aflevering/fremlæggelses bjerg, som jeg har kæmpet med så længe.
Og eftersom jeg får læseferie på fredag, er der meget lidt "rigtig" skole tilbage.
Idag har jeg kun haft 1 modul, det skal jeg også have imorgen og på fredag har jeg 2. Det vil sige at jeg kun har 3 moduler tilbage af 1.g.
Det er ret vildt at tænke på, tiden er virkelig gået stærk.

Men livet er virkelig nemt her for tiden. Igår havde min far fødselsdag, hvilket betød en dag fyldt med gaver,  glæde og en lille smule solskin.

Nu til Viks udfordring: "Har du en bestemt "læsegruppe" både til arbejde på klassen og hjemmearbejde."
Til det må svaret være nej. Hjemmearbejde laver jeg stort set altid alene. I klassen er gruppearbejdet oftes opdelt efter hvem man snakker mest med. Så selvom jeg ikke har en fast gruppe, så er det tit de samme mennesker jeg arbejder sammen med.

Min udfordring til Vik er: "Hvad glæder du dig mest til i sommerferien?"
Jeg ved godt at spørgsmålet ikke er så skolerelateret, men på den anden side er sommerferie også en del af at gå i skole, så det må gå alligevel.
Det jeg glæder mig mest til er en tur til Frankrig og langelandsfestival.
Jeg tager afsted med min far og lillebror til Frankrig, hvor vi både skal bo i Paris og Disneyland.
Oveni det er det første gang jeg skal på festival. Jeg skal afsted med en masse skønne mennesker, så jeg glæder mig meget!

Til imorgen kan i tjekke de her billeder ud. De er tegnet af Ben Heine, og hvis du vil se mere af, hvad han laver, kan det ses på hans hjemmeside: www.benheine.com











-Tine, out.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar